===== Sage ===== Spiller: Eli xx https://www.dndbeyond.com/characters/ xxx {{ :pc:sage_og_hunde.png?600 |}} -------------------- ===== Characteristics ===== __Personality Traits__: x __Ideals__: x __Bonds__: x __Flaws__: x -------------------- ===== Background ===== Sage Ravenheart Hvis man går forbi Sage Ravenheart på gaden i Waterdeep, glemmer man ham i samme sekund, man har passeret ham. Selvom han er 22 år, 180 cm høj, har flammende rødt hår, lys hud og blå øjne, er der noget utroligt "leverpostej" over ham. Han er spinkel af bygning, smiler aldrig, og hans neutrale, næsten usynlige udstråling gør ham til den perfekte spion. Sage voksede op dybt inde i skovene hos en druidecirkel. Myterne i cirklen gik på, at han som spæd var blevet afleveret af werebears, men Sage selv har altid ment, at det nok bare var nogle fattige mennesker, der ikke havde råd til at beholde ham. Han blev taget under vingerne af cirklens ældste druide, som Sage kaldte Athair (et gammelt keltisk ord for far). Athair var en blid mand, dybt optaget af at redde og helbrede skadede dyr, og han ønskede brændende, at Sage skulle gå i hans fodspor. For at opmuntre drengen til at blive en bedre healer, forærede han ham en Periapt of Wound Closure. Men Sage hadede det. Han syntes, dyr var dumme, irriterende og forstyrrende – og værst af alt, de stjal Athairs opmærksomhed fra ham. I Sages pragmatiske øjne var det desuden langt nemmere at aflive et lidende dyr, så det fik fred, end at spilde tid på at lappe det sammen. Da Sage blev gammel nok til at lære magi, lærte han Speak with Animals, men det gjorde kun ondt værre. At kunne forstå dyrene bekræftede blot hans fordomme: De var uintelligente, klagende væsner, der bare peb over deres skader og tiggede om hjælp. Han gad ikke spilde sin tid på dem. For at slippe væk fra skoven og dyrene begyndte Sage at rejse. Han vandrede mellem fjerne herregårde og afsidesliggende klostre, hvor han udførte forefaldende arbejde i bytte for adgang til deres støvede biblioteker. Her slugte han viden om multiverset og lærte rudimentær trolddom – formularer som Prestidigitation, Shield og Toll the Dead – som de færreste druider forstår sig på. Indimellem vendte han hjem til skoven for at dele nyheder med cirklen, men hans hjerte lå i bøgerne. På en af sine rejser mødte han en præst af dødsguden Kelemvor. De rejste sammen i en periode, og her fandt Sage sin tro – eller i hvert fald den del af den, der gav mening for ham: Livet slutter, når det slutter, og sådan er det. Og udøde er en hån mod naturens orden, der skal tilintetgøres for enhver pris. Resten af præstens prædikener hørte han ærlig talt ikke rigtig efter. Da Athair nåede en alder af næsten 100 år, var han svag og plaget. Sage, der altid havde haft et usentimentalt forhold til lidelse, vurderede, at den gamle mand havde lidt nok, og lod Kelemvor kalde ham hjem. Men Athair var stædig. Inden han døde, bandt han sin sjæl til sin Ring of Mind Shielding, som Sage arvede. Athairs plan var at blive hos sin søn for evigt, så han fra ringen kunne fortsætte med at undervise Sage i dyr og medicin. Sage bærer ringen, fordi dens magi beskytter hans egne tanker, men han bruger den meget nødigt. Selvom Athairs stemme i hans hoved er venlig og faderlig, synes Sage, at det er utroligt uhyggeligt at have et spøgelse siddende på fingeren. Efter faderens død forlod Sage skoven for altid og rejste til storbyen Waterdeep. Her faldt han lidt ved et tilfælde i selskab med Force Grey. De manglede en mand med hans unikke, usynlige evner, og Sage manglede penge. Han arbejder nu som freelance hitman og spion for dem. Lønnen er god, og der bliver ikke stillet mange spørgsmål. Fra Force Grey har han fået udlånt et par Eyes of Minute Seeing, som han bruger til at granske spor på sine missioner. Han stoler dog sjældent på sine overordnede; han tror på selve missionen og sin egen dømmekraft. Inderst inde bærer han på et håb om, at verden kan blive bedre, hvis folk hjælper hinanden, men når han ser Waterdeeps skyggesider, rammer tvivlen ham tit. Som front for sit lejemorder-arbejde driver Sage et eksklusivt vaskeri for byens rige borgere. Det er en yderst indbringende forretning, der sikrer ham en velhavende livsstil. Kunderne elsker stedet, for der bliver aldrig stillet spørgsmål til, hvad det er for nogle pletter, der er på tøjet – og med et simpelt Prestidigitation-trylleslag forsvinder alt blod og snavs sporløst. Han har et par ansatte til at passe butikken, når han er ude på opgaver. Selvom Sage stadig ikke bryder sig om dyr, har han måttet erkende, at hans tre hunde er praktiske at have med til at bære tungt udstyr. Flokken består af Mark, Siff og deres hvalp, Ib. De er søde, omgængelige og beder ikke om meget. Da Sage for nylig lærte den magtfulde formular Awaken, besluttede han sig for at kaste den på Siff, da hun virkede som den klogeste af dem. Det skulle han aldrig have gjort. Så snart Siff fik menneskelig intelligens og evnen til at tale, afslørede hun en ubehagelig sandhed: Hun og Mark er fra samme kuld. Det forklarede pludselig, hvorfor deres hvalp, Ib, er så utroligt dum og skravlet. Formularer som Awaken koster en formue i magiske komponenter, men det er ikke engang prisen, der afholder Sage fra at vække de to andre. Han tør simpelthen ikke tænke på, hvad Mark og Ib ville sige til ham, hvis de fik forstanden til at forstå deres egen eksistens. Nogle ting er det bare bedst at lade være. {{ :pc:sage_ravenheart.odt |}} ---- ===== Special Equipment ===== None yet ---- ---- ===== Nævnt i ===== {{backlinks>.}} ~~DISCUSSION|Skriv kommentarer her~~