Board:	Bues onsdagskampagne
Topic:	baggrundshistorie
Bue 2014-08-08 11:04:23	ved godt der er nogen der allerede har skrevet et par ord men i må meget gerne smide jeres baggrundshistorie herinde så de er samlet og gerne til næste spilgang så jeg kan få læst lidt på dem hvis der skal/kan laves lidt plot over dem
Jonathan 2014-08-08 11:28:06	“Azazarak the Ever-Burning” Not all Ifrits trace their bloodline back to Efreets or Fire Elementals. Some, such as Azazarak, can trace it back to the serpentine Salamanders instead. Born in one of the many slumdistricts of Katheer, the capital of Qadira, Azazarak did not exactly have what one might consider a “joyous” childhood. He never knew his father, and his mother was too busy either drinking or complaining about how her family was once mighty and powerful, and how cruel the gods surely were to curse her with a son looking like a monster. Azazarak, does indeed, have a rather monstrous appearance, with skin the colour of ash, snake-like eyes and the curved horns of ram sprouting out of his forehead. Azazarak himself always assumed that his mother was right, and that he was indeed a cursed demonspawn put on Golarion to disgrace his mother and to be taunted by everyone else. Like any street urchin, Azazarak learned how to pick pockets and steal from rich nobles, and how to avoid the town guards. Eventually Azazarak joined one of the many thug-like gangs of Katheer, and he would most likely have lived an entire life as a street-thug if not for that one time, when the gang leader craved that he was to break into the local Sarenrae temple and steal the contents of their collection box. Stealing money intended for the poor and from a temple did initially strike Azazarak as wrong, but the gang leader assured him that that money belonged to the gang, as they were poor people too. Besides, what had the church of Sarenrae ever done to help him? However, breaking into the house of the Dawnflower, and Azazarak was quickly caught by the temple-guards and brought before the matron. He was given two options: Go to jail, or join the temple as an acolyte. Azazarak chose the latter option. Azazarak proved to be a fierce fighter, a cunning preacher, a skillfull archer and a master tracker. Because of this, the clerics trained him to be an inquisitor of Sarenrae, however the matron sensed that his faith in Sarenrae was lacking. She knew that it would require a miracle to bestow this faith upon Azazarak. She knew that the young ifrit though that he was the spawn of Hell of the Abyss or something even more foul. She would perform a ritual of divination upon him, to discover his true origin. Upon the completion of this ritual, Azazarak was overjoyed to learn that he wasn’t a demon or something hellish, but a scion of Fire itself. He learned that the blood within him was liquid fire, and that this had granted him a number of marvelous, and terrible, abilities and powers. With a newfound faith in the Dawnflower, Azazarak travels the world spreading the word and justice of Sarenrae using both cunning, guile and power.
Peter Peter 2014-08-12 09:35:54	Vanessa er vokset op hos sin familie som rejste meget fra sted til sted så der var arbejde for hende far og 2 store brødre. da Vanessa var 6 år blev deres caravane angrabet. Vanessa blev skilt fra sin far og mor hendes brødre og søstre. efter en dag ude i vildnisset blev hun fundet af nogen orker som tog hende med hen til deres druide lund, her har hun brugt de næste mange år på at vokse op og bliver oplært i druids mystisk. i lunden var der mange forskællige rase blandt andet orc, halv orc, elvere, halv elvere, mennesker og en masse andre Vanessa ved ikke helt hvad der skete med resten af hende familie det ved de druide der fandt hende helle ikke. hun blev rigtig gode venner med en ork ved navn alvock han døde desværre sidste år af alderdom. hun er hun rejste fra druide lunden for at opleve verden på godt og ondt og se om der er nogen tilbage af hende familie selv om det er 12 år siden sidst hun så nogen af dem.
Asp 2014-08-12 16:40:20	Gorrik Stormskæg. Er opvokset på vejene rundt om i landet. Som helt ung døde hans mor og derefter var der kun faren og Gorrik tilbage. Gorriks far er handlende og rejser rundt for at finde ædelstene osv som kan sælges til dværgene i bjergene. Herigennem har Gorrik snakket med mange rejsende og har hørt rygter om alt fra glemte dværge riger til steder hvor dværgene har svært ved at overlever for det de har. Derfor har Gorrik altid hjulpet andre dværge der har befundet sig i nærheden af ham og får hurtigt sympati for andre dværge hvis de har det hårdt. Hvilket har gjort at en del dværge igennem tiden er kommet igennem en nuværende krise. Økonomisk, fysisk eller hjertesorger forsøger Gorrik at hjælpe med så den anden dværg kan komme igennem dagen og måske finde vejen tilbage til et kongerige inde i bjerget igen. Igennem de vagter, som Gorrik og hans far har hyret for at holde sig sikre på vejene, og Gorriks far selv har Gorrik lært at kæmpe og sørge for at kunne overleve i barslagsmål som i rigtig kamp imod fjender med skjold og sværd. Der har været flere gange hvor Gorriks hensyn til at kaste sig ind foran andre og dermed agere skjold for dem har hjulpet en vagt eller Gorriks far. Igennem Gorriks far har han lært om Torag og kender til Dværgenes kamp imod Gobliner og Giganter. Derfor er Gorrik ikke den mest troende person men kender til hvordan guden opfører sig og de fleste historier ([color=pink]Venligst lad vær med at kører noget plot over guder da jeg ikke har læst dem helt endnu ) som der anvendes inde for Torags religion. Historierne, som vagter og eventyrer Gorrik har mødt under rejser og handler, omhandlende skjulte dværge riger, eventyrer, kampe rigdom, sjælende skatte og muligheden for at hjælpe andre, har givet Gorrik lysten til selv at komme ud og opleve sine helt egne eventyre. Og derfor er han nu i Arkeh for at finde ud af om der er nogle her der mangler hjælp til forskellige ting.
Pierre Husted Sigvardsen 2014-08-13 08:27:17	Tusk voksede op blandt mennesker. Hans mor døde ved hans lillesøsters fødsel, da han var 6 år gammel. Der var han allerede på størrelse med de store drenge i klanen. Hans mor havde beskyttet ham indtil da - som medicin-kvinde havde hun havde stor status i klanen (og store overtalelsesevner). Hun havde forsøgt at lære ham noget af sin medicin-viden. Men det hang ikke rigtig fast. Hun tattoverede ham også med lykkegivende tattoveringer. Det lykkedes dog at lære ham en smule om naturen. Han ved ikke hvem hans far var. Eller hvordan det skete. Har på fornemmelsen at hun selv gik ud og opsøgte ham... Da han var 7 år gammel, kom han op og slås med en af drengene - en stor knægt på 15 år. Han bankede ham sønder og sammen, og bed hans ene pegefinger af. Det fik klanen til at udstøde ham. Han flakkede om nogle måneder, men blev så fanget af slavehandlere (dog ikke uden at de fik temmelig mange bank). Senere blev han solgt til en stor gård i Dimayen - de havde brug for en stærk slave til at løfte tunge ting. Efter nogle år skete der dog det at gården blev angrebet af Ankhegs, og Tusk var den eneste overlevende. Igen flakkede han omkring. Han forsøgte sig med at efterligne sin mors heksedoktor ting - stærkt inspireret af en half-ork han havde mødt på gården. Men det virkede ikke rigtig for ham. Men så mødte han en Kurgess præst ved navn Shiren. Nu gav det hele mening for ham. Ved præstens oplæring kunne han se meningen med sit liv - han skulle vie sig til Kurgees Men nu ved han at skal være en stor kriger, en stor atlet. Det har præsten fortalt....  Så skal han bare lige finde ud af sin egen stil. Ind imellem koger hans ork-blod dog over, og han bruger knap så fine metoder for at vinde. Han har indtil videre overbevist sig selv om at det er OK, når det gælder rigtig kamp - men han har det alligevel lidt dårligt med det. Mål: - At blive stor kriger - At udbrede Kurgess' tro - lade folk vide at fair-play er vigtigt i sport - At lære mere om Kurgees, at tjene ham (mere følger... måske)